Hvalpetræning

Da jeg fik Becca i 2014 startede man først på hvalpetræning når hvalpene var omkring 3-4 måneder gamle, og jeg var så uheldig at få en træner, hvor det viste sig at vi var hans første hvalpehold, og når man har været på hvalpehold kan man starte på brugsprøvetræning og tage brugsprøven når de er 8 måneder, den prøve åbner op for at andet i Retriverklubben. Uden brugsprøven i hus kan man ikke deltage på andre hold end brugsprøvehold og man kan ikke tage på markprøver m.v. Og sådan er det stadig.
Oven i at hvalpetræningen ikke gik helt som håbet, så var det nærmest umuligt at komme på et brugsprøvehold efterfølgende. Så Becca og jeg blev tabt lidt i processen.

I 2016 deltog jeg så på et hold der hed Retrieveraktivering hos Ole Høj (Kollensø Hundeskole), han var hyret af klubben, og havde det år 8 hold, og fik rettet op på mange hunde der nærmest var opgivet som jagthunde og markprøvehunde. 
Klubben modtog flere mails fra glade medlemmer, at deres hund nu ikke kun var et klappedyr, men faktisk var blevet til det de havde håbet på, så Ole blev årets træner i 2016, og havde flere trænere på kursus.

Tilbage til da jeg deltog første gang på et hold hos Ole. Jeg kunne se han havde et hvalpehold inden vores hold, så jeg tog derud en halv time for tidligt, og blev enig med mig selv om at, med næste hvalp der skulle jeg træne hos Ole.

Så i foråret lykkedes det mig at få ham overbevist om at han skulle oprette et hold til vores hvalpe. 5 deltog, de sidste 3 boede lidt for langt væk, og vi startede den 28. juni, da de var lige omkring 9 uger gamle, for det kan man i dag, hvalpemotiveringshold.
Her gik det mest på navnetræning og hjemkald. Holdet var blandet, vi var ialt 9, en rottweiler og en stor Berner Sennen var også med, resten var labrador. Da holdet var henover juli og en uge ind i august, så var der nogle der skulle på ferie undervejs, så vi var ca. 7-8 hver gang.

Så holdt vi en pause på nogle uger, og i slutningen af august startede vi igen på et hold. 4 af vores skønne hvalpe deltog på fortsætterholdet, og resten af deltagerne fra Hvalpemotivering fortsatte også.

En stor del af træningen er også at træne hundeføreren.

Vi håber Ole vil fortættte med et brugsprøvehold, for klubben tilbyder ikke rigtg noget pt. og der er vildt mange der gerne vil på Brugsprøvehold.
Personligt går jeg efter at kunne tage Brugsprøven når hun er omkring 9 måneder gammel - de bliver jo 8 måneder Lille Juleaften, så satser på at der er en prøve i januar.