Becca og Antons Guldbamser

Den 22. februar blev Lab Dams Becca insemineret med Aspijana Cute (Anton).

Torsdag den 23. april kom de så, ikke uden besvær. Vi endte med et kejsersnit torsdag aften, og der var lidt flere end forventet, 4 hanner og 4 tæver.

Tæt på Sankt Hans er guldbamserne på vej ud til nye familier.

Søger du den gammel dags brede type, så er det ikke afkom efter disse to du skal have, de er nemlig begge to af den lette type.

Alle hvalpe er reserveret.

Vi mødte Anton i efterårsferien 2018, hvor vi kørte til Falster for at hilse på ham, og blev straks forelsket i ham, han er lige så venlig som vores egen Becca, og Becca kunne også godt lide ham.

Hvalpene bor i køkkenet, og de vil være en del af familien og vil blive socialiseret. Vi vil bruge meget tid i haven.

Målet er at avle et kuld sunde og stærke hvalpe med et godt temperament, som er potentielle jagt/markprøve talenter og samtidig gode familiehunde.

Hvalpekøbere får lov at følge hvalpene fra de er ca. 3 uger gamle, og allerede nu kan du blive skrevet op.

Jeg ønsker hvalpekøbere, der tilbyder hvalpen et sundt hundeliv, hvor de vil blive en del af familien og vil blive aktiveret med en eller anden form for hundesport, jagt, markprøver, markprøvetræning, spor, Nosework m.v. 

Pris: 10.000 kr. hvor af de 2.000 kr er depositum. 

Du får dette med:

DKK-stambog

DKK-købsaftale

1/2 års medlemskab i Dansk Retriever Klub, hvis du ikke er medlem i forvejen.

Chippet

3 x ormekur

Sundhedstjek

1. vaccination

Hvalpepakke, bl.a. med foder til at starte på.

Jeg gør mig store bestræbelser på at give hvalpene den bedste start på livet.

Alligevel kan det ske at resultatet ikke lever op til det ønskede, nemlig en fysisk og psykisk sund hund.

Der gives samme garanti, som avleren af Becca giver.

Garanti, som gælder indtil hundens 2 års fødselsdag, hvis en af disse lidelser konstateres:

HD (hofteledsdysplasi i grad D eller E)
AA (albuedysplasi grad 2 eller 3)
PRA (Progressiv Retina Atrofi)
Krypthorchid (i tilfælde af at hunden skulle vise sig at være kryptorchid tilbagebetales 1/3 af købsprisen)

Der skal foreligge dokumentation fra dyrlæge/DKK bedømmelse.

Hvalpen tilbageleveres eller aflives efter aftale, og 1/3 af prisen tilbagebetales.

Garantiforpligtelsen gælder kun, hvis hvalpen er fodret med kvalitetsfoder og holdes rimelig slank og ikke overbelastes.

Jeg er medlem af Dansk Kennel Klub og Dansk Retriever Klub.

Hvis du er interesseret i at blive ejeren af en af hvalpene, så er du velkommen til at kontakte mig allerede nu. Vi bor i Frederikssund.

Læs også om fam. Bjerre

Mvh Lise Bjerre

 

 

Becca og Antons første møde